Opdateret d. 270397

Velkommen til kernefamilien

 
Lyder det kedeligt, så bliv alligevel hængende lidt endnu.
Jet og Car begge årgang 1962. 2 børn årgang 1989 og 1992. Begge de voksne er udearbejdene på fuldtid. Hårdt, men spændende. Jet på Aarhus Universitet siden 1990, Car i Sparbank Vest siden 1989. Rækkehus, bil og nok at se til.
Vores mål er at have et godt harmonisk liv, med plads til lidt af hvert. Derfor skal økonomien være i orden - ellers bliver der aldrig råd til at have det godt. Børnene i første række, derefter alt det anden i en temmelig rodet og ofte skiftende rækkefølge.

Jet Familiens "mama". Gift siden 1990 med Car, som jeg har to dejlige piger sammen med. Troede indtil for et par år siden, at det kun var mig, der brugte pengene, men det var før, vi fik pc....
Deler interesse med Car om det overnaturlige: Ufoer, Bermuda-trekanten osv., så hvis du kender nogle gode links til f.eks. X-files, Dark Skies eller lign., så e-mail gerne til mig.

Startede efteråret 96 med at motionsløbe i det små, men det bliver desværre ikke til så meget om vinteren (det er for koldt - dårlig undskyldning ved jeg godt). Jeg håber, at jeg kan få mere gang i løberiet, når foråret melder sig.
Elsker god rock/popmusik eller en fed actionfilm, som er én af de få ting, der kan holde mig vågen om aftenen.
Elsker min familie overalt på jord og nyder i det hele taget at være til :-)



Car  Familiens eneste mand. Interesseret i alle former for teknik. Lige fra håndværk/gør det selv (ret god, når jeg selv skal sige det), over mekanik (reparere pigernes legetøj m.v.) til elektronik.

Købte PC for første gang i 1994 og skiftede den ud i 1998 til noget mere tidssvarende. Den har vist sig at blive en altopslugende lidenskab, der røver både tid og penge :-(

I næsten et år (11.98-09.99) har jeg arbejdet med år 2000 sikring af bankens edb. Det foregik i udviklingsafdelingen hos SDC i Ballerup, som er edb leverandør til en lang række pengeinstitutter. En meget stor edb leverandør, en stor opgave og en stor oplevelse. Vi håber derfor, at årtusindskiftet klares uden problemer.

Rockmusik, heavy m.v., det er lige mig. Og så skal det spilles på et fedt anlæg med masser af kræfter. Har selv totalt 700 watt, sub-woofer, sourround sound osv., så naboen er ved at rykke håret af!!! - Jo, livet er fedt.
Jeg elsker en god actionfilm, når der er skruet rigtig godt op for lyden.

Jeg er også interesseret i det overnaturlige, UFO'er, Bermudatrekanten. X-Files i tv er min foretrukne. Og så kan jeg lide at filosofere over, hvor stort universet er - det bliver man vist aldrig færdig med, men meget træt af at tænke på. Har du nogensinde tænkt på at univ... nå, det må blive en anden gang, ellers kan jeg vist ikke være her på siden.
Har du et godt link til nogen af ovenstående interesser så mail.