Opdateret d. 29-01-04

Car:

Stones gav koncert i Danmark (Kbh.) onsdag d. 29.07.98.

Så er The Rolling Stones på banen igen. Tirsdag d. 23.09.97 gik startskuddet på deres seneste turné "Bridges To Babylon" på Soldier Field stadion, Chicago, USA. kom til Danmark - spillede - sejrede. Så enkelt kan, og bør, det siges!!

HUSK når du smider Stones i Cd'en: TURN UP THE VOLUME.

 

Jet:

Melodi Grand Prix 1997:

Så har det igen været tid til Eurovisionens store Melodi Grand Prix, som denne gang blev afholdt i Dublin, Irland. Det var med stor spænding, at jeg satte mig sammen med familien for at heppe på Kølig Kaj og måske også for endnu engang at kunne snakke med om, hvor kedeligt det hele var. MEN.... denne gang synes jeg virkelig, at der var mange gode melodier at lytte til, bl.a. Cypern, Tyrkiet, Irland, Kroatien og ikke mindst den danske.

Da England som den næstsidste kom på arenaen, var jeg ikke i tvivl - Her var suverænt den bedste melodi: Katrina and the Waves med sangen "Love shine a light" måtte simpelthen vinde. Hvis du ikke allerede har hørt vindermelodien, kan du klikke her for at få en smagsprøve. Hvis du klikker på linket til Katrina and The Waves, kommer du til deres egen hjemmeside, hvor du også kan blive gratis medlem af deres online fanklub.

Har du en mening om grand prix´et, må du gerne e-maile til mig.


Jet:

Denne lille historie, som jeg har fået af en kær kollega (og e-mail veninde), må jeg simpelthen dele med andre. Den er bare så dejlig. Jeg er ikke helt klar over, hvor hun har historien fra, men her er den:

"Og Gud skabte mødrene.

Da Gud gav sig til at skabe mødrene, var det Hans 6te dag med overarbejde. En engel åbenbarede sig for Ham og sagde: "Det ser ud til, at du roder meget med den her model...". Gud svarede: "Har du læst listen over specifikke krav til den ønskede prototype? Vaskbar, men dog ikke af plastik. Lavet af ikke mindre end 180 udskiftelige dele. Skal kunne køre på kaffe og madrester. Skødet skal være godt at sidde på, men forsvinde i opret stilling. Kyssene skal kunne helbrede al ting, fra brækkede ben til ulykkelig kærlighed. Og 6 par hænder!"

Englen rystede på hovedet: "6 par hænder? Jamen det kan man da ikke!" "Og 3 par øjne", tilføjede Gud. "Bare for standardmodellen?", spurgte englen. "Ja", sagde Gud. "Et par øjne, som ser igennem døre, når hun spørger, "Hvad laver I børn derinde?", skønt hun udmærket godt ved det. Et andet par for at se det, hun aldrig burde se, men må vide. Et tredje par foran i ansigtet, som kan se på barnet, der har rodet sig ud i en katastrofe, med øjne, der siger: "Jeg forstår dig, og jeg elsker dig", uden at hun behøver udtale det. "Gud", sagde englen, "gå hellere ind og hvil dig. I morgen er der atter en dag."

"Det kan jeg ikke", svarede Gud, "jeg er alt for nær ved målet! Min prototype er allerede i stand til at helbrede sig selv, når hun er syg, hun kan fodre en hel familie med 5-600 gram hakkekød og få et barn på 9 år til at gå i bad". Englen gik undersøgende rundt om modellen. "Den er for blød", sukker han. "Blid, men også stærk", siger Gud. "Du aner ikke, hvor meget den kan udrette og udholde". "Kan den tænke?", spurgte englen. "Ikke blot tænke, men også argumentere og afgøre stridigheder", siger Gud. Til sidst lænede englen sig frem og følte med fingeren på modellens kind. "Den er læk", siger han. "Det er en tåre", svarer Gud. "Hvad skal det til for?" "For glæde, sørgmodighed, skuffelse, smerte, ensomhed, stolthed..." "Du er jo genial, kære Gud!", siger englen. Men Gud havde mørke miner. "Det er ikke mig, der har anbragt den", siger han."



Hele familien har været i Palads i Århus for at se Klokkeren fra Notre Dame og med stor succes. Vores to piger, Kat på 7 og Mal på 4 år, var begge meget begejstrede. Vi var meget spændte, om især Mal kunne klare at se filmen, fordi vi havde hørt, at der var nogle voldsomme scener, men ikke ét sekund undgik hendes blik. Der blev snakket meget om Quasimodo, Esmaralda, Phoebus og alle de andre, da det blev sengetid, og på "snakken" kunne vi høre, at de begge havde forstået, hvad det hele gik ud på.

Vi kan varmt anbefale at se Klokkeren fra Notre Dame, for uanset om man har børn eller ej, er det en fantastisk flot tegnefilm, ja som de siger i reklamerne "Endnu et mesterværk fra Walt Disney", og det er ikke det halve galt.

Hvis du har lyst til at se filmen kan vi anbefale, at du kigger på Biografnet, som kan fortælle, om filmen vises i nærheden af, hvor du bor.